Bestyrelsen har altid bestået af borgere fra erhvervs- og handelsstanden og andre fra borger- og embedsstanden i Randers. Bestyrelsen består for tiden af fire selvsupplerende medlemmer og to medlemmer valgt af forældre til børn i børnehaven.
Børnehaven har indgået overenskomst med Randers Kommune og er i øvrigt underlagt gældende love for området samt cirkulærer og bekendtgørelser herfor.
Børnehavens vedtægt fastlægger nærmere retningslinjer for børnehavens drift og virke. En forretningsorden og en regnskabsinstruks indeholder ligeledes nærmere om institutionens daglige drift.
Personale ansættes af leder og bestyrelse i forening. Børnehavens daglige virke varetages af personalet, hvor de overordnede forhold aftales mellem personalet og bestyrelsen.