Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan

Denne evaluering bærer præg af Corona-nedlukningen og tiden herefter som var anderedes på mange måder. Vores hverdag fik pludselig mange restriktioner som både børn, forældre og personale skulle navigere i.

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Vi har haft et særligt fokus på Sprog og kommunikation herunder - Børns adgang til den gode samtale. Det være sig i dagligdagsrutiner - samt for børn på kanten af legen.

Sideløbende er Institutionen i gang med at blive certificeret til Sang institution i samarbejde med Sangens hus og Sang kraft Randers. Certificeringen løber over tre år hvor der systematisk er sangkonsulent tilknyttet huset, for at kompetenceudvikle medarbejderne og understøtte udviklingen af en sangkultur som et praktisk pædagogisk værktøj.

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Vi har fortsat et ønske om at kvalificere evalueringsprocessen, for ad den vej at kunne nuancere forskellige perspektiver i projekter/aktiviteter der evalueres. Vi har i perioden gjort brug af forskellige evalueringsværktøjer ex. ”Tegn på læring” som vi har lænet os på af langt hen ad vejen. Vi er nu endt med at tilpasse materialet fra ”Tegn på læring” så det giver mening for medarbejderne i institutionens kontekst.

Vi startede med at organisere de dagligdagsrutiner vi ønskede at sætte fokus på.

Der blev efterfølgende udarbejdet et skema hvor vi systematiks koblede de enkelte rutiner i relation til de 6 læreplanstemaer.

Vi har et fast punkt på vores personalemøder til drøftelse og vidensdeling. Her gennemgik vi over en lang periode, systematisk de dagligdags rutiner vi havde valgt at se nærmere på. På den måde fik vi sammen skabt refleksion, og kunne justere på praksis og tilgange efter behov.

Vi arbejder fortsat med at kvalificere evalueringskulturen i huset.

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

I forhold til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, organiserede vi et forløb i samarbejde med Helsted børnehus.

Vi planlagde som det første en fælles pædagogiskdag hvor vi havde besøg af Pædagogisk konsulent Charlotte Buchhave fra Randers Kommune med til at fortælle om Den nye styrkede pædagogiske læreplan. Her fik vi en grundig indflyvning omkring ændringer og nye opmærksomhedspunkter.

Vi havde selvfølgelig inviteret vores bestyrelser med denne dag, så de var involveret i arbejdet fra starten af.

Vi besluttede os for at sætte fokus på Sprog og kommunikation herunder - Børns adgang til den gode samtale. Det være sig i dagligdagsrutiner - samt for børn på kanten af legen.

Stuerne dokumenterer løbende til forældre, i form af måneds- eller ugebreve omkring hvad de arbejdede med og hvorfor. Dette uploades hver uge på AULA.

Bestyrelsen involveres løbende om/I pædagogiske tiltag på alle deres møder.

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

For at understøtte det gode børneliv i BH Bredstrupsgade.

Havde vi et ønske om at se nærmere på: Gør vi det vi siger vi gør? I relation til den styrkede læreplan.

• Vi oplevede flere børn der var sprogligt udfordret.
  Kunne vi understøtte børnenes sprog og kommunikation ved hjælp af sprogstrategier, pædagogiske tilgange og særligt indrettede læringsmiljøer?
• Vi oplevede flere børn på kanten af legen, børn der var udfordret på det at indgå i fællesskabet.
  Kunne vi understøtte de børn ved hjælp af forskellige pædagogiske tilgange og særligt indrettede læringsmiljøer?
• Vi havde et ønske om at blive klogere på vores rutiner set i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan.

Ved at vi systematisk analyserede vores dagligdagsrutiner, kunne vi se på dels læring, trivsel, dannelse, udvikling, pædagogiske tilgange og læringsmiljøer i relation til læreplanstemaerne over hele dagen.

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Det at skulle evaluere på så struktureret en måde, betød at vi igen i samarbejde med Helsted børnehus planlagde en pædagogiskdag hvor vi inviterede Dorthe Filtenborg (Dorte har siddet med i Ministeriets arbejdsgruppe under udarbejdelsen af den styrkede pædagogiske læreplan) Vi brugte dagen sammen med Dorte på at tale evaluering, struktur, organisering og betydning af en evalueringskultur.

Efterfølgende blev der på personalemøder koordineret hvem der gjorde hvad og hvornår af:

• observationer og iagttagelser inde og ude
• samtaler med børn i store og mindre sammenhænge
• video-/lydoptagelser.

Der bliver løbende arbejdet med evaluering på stuemøder og personalemøder.

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske lærings miljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

I forhold til børns adgang til legen, har vi i dag et større fokus på understøttelse af børn på kanten af legen.

Vi så hvordan vores guidning og understøttende sprogstrategier kunne være med til at give dem adgang til legen. Ved hjælpe af sproglige vendinger samt fysisk regulering i deres tilgang til legen, fik de lettere adgang til fællesskabet og blev på den måde oftere inkluderet af de andre børn. Det var tilfældet for læringsmiljøet både inde og ude.

Vi så hvordan børnene regulerede sig, når der var en voksen til rådighed tæt på, også uden at den voksne var involveret i legen. Det har medført et meget større fokus på det at være til rådighed som voksen, at være tæt på legen samt på betydningen af at være sproglig rollemodel i legen.

Som voksne skal vi fokusere på det at kommunikere sprogligt "tydeligt" ved ikke at bruge for mange fyld ord i sætningerne, samt på at give barnet tid til refleksion.

Vi så behovet for en pædagogisk bagdør, til de børn der ikke kunne inkluderes i den pågældende leg/aktivitet.

Vi så hvordan læringsmiljøets indretning havde afgørende betydning for hvordan det indbød til leg. Vi sætter derfor læringsmiljøet på dagsordenen med jævne mellemrum, for at sikre et indbydende æstetisk læringsmiljø ud fra et barneperspektiv. Vi inddrager barneperspektivet ved hjælp af iagttagelser, samt ved at spørge/høre i børnegruppen hvad er de optaget af. For hele tiden at kunne understøtte deres trivsel og udvikling hensigtsmæssigt.

I forhold til arbejdet med analysering af vores dagligdagsrutiner i relation til den styrkede pædagogiske læreplan.

Her så vi hvordan medarbejdernes tilgange havde betydning for understøttelse af kompetencer der havde betydning for barnets læring, trivsel, dannelse og udvikling.

Vi så også behovet for en pædagogisk bagdør til de børn der ikke kunne inkluderes i den pågældende rutine. F.eks. bliver der i dag guidet meget mere verbalt i garderoben, ved måltiderne og i rigtig mange andre sammenhænge hvor vi tidligere hjælp/gjorde ting for barnet de rent faktisk godt selv kunne. Vi så hvad det gjorde ved deres selvværd og selvtillid at kunne selv i et understøttende læringsmiljø.

Ved aflevering om morgenen blev vi understøttet i vores omsorgsfulde tilgang. Der blev vi bekræfter i den tid og den tilgang vi gør brug af, sammen med det enkelte barn er givet godt ud.

Ved stuernes samlinger så vi hvordan strukturen og den røde tråd i huset, understøtter overgange fra stue til stue og var/er med til at skabe forudsigelighed og tryghed for børnene. Vi så også at der her manglede en tydeligere orientering til forældrene. om den nye stue barnet flyttes til i forbindelse med stueskift. (Børnene er alders/udviklings opdelt på 4 stuer). Det medførte at vi har udarbejdet en folder til forældre, der i dag udleveres i forbindelse med stueskift.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at vi altid har fokus på muligheden for en pædagogisk bagdør for børn i udsatte positioner. 

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Evalueringen gav anledning til:

• Fokus på guidning og understøttende sprogstrategier i læringsmiljøet.
• Fokus på den voksne som sproglig rollemodel, herunder regulering af toneleje og mængde af ord.
• Fokus på barnets kognitive refleksions tid.
• Fokus på brugen af forskellige pædagogiske tilgange.
• Vi udarbejdede en folder til forældre i forbindelse med stueskift.
• Fortsat fokus på vidensdeling, faglig fælles refleksion og sparring, for at vi hele tiden kan blive klogere på børns udvikling.
• Fokus på muligheden for en pædagogisk bagdør for børn i udsatte positioner hele dagen.
• Vi efteruddanner alle pædagoger i løbet af 2023/24 i NPU. Ved Tea Thyrre Sørensen med fokus på tilknytning, selvregulering og samspil.

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Vi har haft pædagogisk dag sammen med Helsted børnehus, her havde vi Dorte Filtenborg inde og give et oplæg med temaet Leg og legens betydning. Vi havde selvfølgelig inviteret vores bestyrelser med til arrangementet, samt med til de drøftelser vi efterfølgende havde i hver sin institution. På den måde arbejder vi inddragende og giver bestyrelsen mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag til eventuelle tiltag i huset efterfølgende.

Vi involverer vores forældrebestyrelse, når vi på vores bestyrelsesmøder fortæller om vores pædagogiske arbejde. Vi fortæller om alle tiltag herunder den styrkede pædagogiske læseplan, vi skaber altid plads til dialog og drøftelser på alle møder. Det giver mange gode og ofte konstruktive dialoger, hvor der altid er plads til forældreinvolvering. Referater fra møderne ligges på Aula, så alle forældre har mulighed for at følge med i arbejdet i bestyrelsen.

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

Vi er nysgerrige på dannelsesbegrebet, hvordan understøtter vi i daginstitutionen børns mulighed for dannelse?

I takt med pædagogernes kompetenceudvikling, kommer vi til at fokusere på tilknytning, selvregulering og samspil i vores fremadrettede arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vores arbejde med forældreinddragelse/involvering er fast i fokus og vil altid være på dagsordenen, det er sat ind som et fast punkt når vi evaluerer alle former for tiltag i huset. Vi tror på at vi sammen kan løfte og understøtte barnets udvikling på et helt andet niveau ved at samarbejde med forældrene om opgaven.

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Vi arbejder fortsat på implementering og kvalificering omkring en meningsfuld evalueringskultur. Der vil i en periode være et fast punkt på vores personale møder, hvor vi sammen kan få skabe fælles forståelse for implementering af evalueringskulturen.

Vi har udarbejdet en model som læner sig meget op af Tegn på læring fra EVAs materiale  vi gør brug af i arbejdet med evalueringer.

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

Den styrkede pædagogiske læreplan er i dag mere levende for medarbejderne. Jeg forestiller mig at den bliver justeret løbende, i takt med at vi bliver beriget med ny faglig viden der giver anledning til justeringer og nye tiltag.