Sukkerpolitik

Vi har i forældrebestyrelsen talt en del om kost og sukker.

Ud fra den viden vi har om børns store sukkerindtag, har vi besluttet følgende:

  • Sukker vil indgå i nogle af de måltider, der serveres. Det handler blandt andet om sukker på havregrynet ved morgenmaden, kanelsukkeret på risengrøden m.m. Her er det personalet, der er ansvarlig for mængden af sukker.
  • Personalet kan ved særlige lejligheder tilbyde børnene "ikke sunde lækkerier". Det kan for eksempel være is på en varm sommerdag, en godtepose den dag, julemanden kommer forbi, eller slik når vi slår katten af tønden.

Det er op til personalet at vurdere, hvornår det er "en særlig dag".

Ved fødselsdage er det selvfølgelig værten, der bestemmer, hvad der serveres. Men vi opfordrer til at begrænse sukkerindholdet; der må gerne være slik på kage eller boller, men ingen store slikposer. Børnene synes, at en 1-kroners Haribo-pose er helt fin.