Pædagogiske læreplaner

Vi skal i vores pædagogiske læreplaner beskrive mål for læring, aktiviteter og pædagogiske metoder.

Præsentation af Institutionen

Den selvejende Institution Børnehaven Bredstrupsgade rummer 89 børn i alderen 3-6 år og er blandt de ældste institutioner i byen. Institutionen er placeret tæt på Randers midtby tæt på byens skønne parker og ikke langt fra åen. Vi gør aktivt brug af nærmiljøet året rundt.

Vi er en selvejende institution. Det betyder, at vi er en selvstændig juridisk enhed, der har driftsoverenskomst med Randers Kommune. Der er ansat en leder med daglig gang i huset, som har kendskab til alle børn og forældre. Institutionen består af to bestyrelser; en institutionsbestyrelse, hvis primære opgave er drift og økonomi, samt en forældrebestyrelse, der er valgt blandt forældre i børnehaven. Forældrebestyrelsen har indflydelse på den daglige drift og pædagogiske retning, der udarbejdes på baggrund af driftsoverenskomsten med Randers kommune.

Den styrkede pædagogiske læreplan tog afsæt i en pædagogisk dag i 2019, hvor forældrebestyrelsen var repræsenteret. Begge bestyrelser er løbende blevet involveret om status på udarbejdelsen, implementeringen, dokumentationen og evalueringen. Referater fra forældrebestyrelsesmøder ligges på AULA, så alle forældre har mulighed for at holde sig ajour.

Husets indretning er ikke som en traditionel institution. Det er en stor gammel villa, der siden 1948 har dannet rammen om i daglig tale ”Børnehaven Bredstrupsgade”. Vores udenoms arealer rummer en spændende og udfordrende legeplads, der bygger på faglige overvejelser omkring grov- og finmotorisk udfoldelse. Der er taget højde for stimuli af alle sanser i måden, hvorpå legepladsen er indrettet. Indendørs er børnene opdelt efter alder og udvikling på fire stuer. Organiseringen er for at tilgodese høj faglighed hele dagen. Der arbejdes stort set efter samme struktur på alle stuer, men tilgangen er differentieret efter forventet/individuel udviklingstrin. Stuerne afspejler, hvilken alder der arbejdes med - både i deres indretning og valg af pædagogiske læringsmiljøer. Husets medarbejdere har et tæt samarbejde omkring alle børn. Det er vigtigt, da børnene flytter stue i løbet af den tid, de går i børnehaven.

Vi prioriterer forældreinddragelse utrolig højt og arbejder ud fra en anerkendende og relationel tilgang for at understøtte samarbejdet optimalt. Vi har et stort fokus på udeliv og er ude hver dag i alt slags vejr. Temaerne fra den styrkede læreplan er dagligt i spil, og de suppleres af projekter og temauger i stuernes årshjul.

Børnehaven åbner kl. 6.30 og lukker kl. 16.40. Om fredagen lukker børnehaven kl. 16.20. Stuerne er bemandet af pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, og der vil altid være en eller flere kendte medarbejdere på barnets stue i tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.00. Ud over stuens pædagogiske personale har vi to ressourcepædagoger i huset, som bliver tilknyttet de forskellige stuer alt efter, hvor der er særlig behov for ekstra støtte. Derudover har institutionen tilknyttet en servicemedarbejder 15 timer om ugen samt en køkkenmedarbejder 12 timer om ugen. Vi har også et tæt samarbejde med både VIA Randers og Randers Social og Sundhedsskole og har løbende pædagogstuderende og PAU-praktikanter i huset.

Vi har løbende pædagoger på kompetenceudviklende kurser. Randers Kommune har siden 2018 tilbudt fagspecifikke kurser inden for de 6 læreplanstemaer, hvor vi er i gang med at uddanne vores 3 faglige fyrtårn.

I 2021 indgik vi et 3-årigt samarbejde med Sangens hus og bliver i 2024 certificeret Sangbørnehave. Vi har et ønske om at bruge sangen som et pædagogisk værktøj for af den vej at kunne understøtte børnenes udvikling indenfor de 6 læreplanstemaer.

Det fællespædagogiske grundlag

 

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

Børnesyn

Med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag arbejder vi med kerneopgaven. Vi er åbne, nysgerrige og reflekterende på vores praksis. Vi justerer os løbende, så det kommer det enkelte barn og det gode børneliv til gode.

Vi tager udgangspunkt i, at det enkelte barn har en værdi i sig selv. Der værnes om barnets ret til at være barn, til at være forskellig og til at udvikle sig i forskelligt tempo. Vi har fokus på at drage omsorg for barnet, samtidig med at vi stimulerer og udfordrer for at understøtte barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi har til opgave at skabe rammerne for et læringsmiljø, hvor det er muligt for børnene at opleve nærvær, trivsel, læring og udvikle anerkendende relationer. Et miljø, hvor børnene bliver set og hørt, bidrager og er aktive medskabere af egen udvikling og læring. Vi inddrager børnenes stemmer i vores planlægning af læringsmiljøer i indretningen samt indkøb af legetøj.

Vi respekterer den gode leg i læringsmiljøet – frem for at afbryde den. Vi respekterer barnets følelser eks. når det er ked af det, vred og/eller glad og hjælper barnet med at sætte ord på følelsen - også selvom vi ikke altid ved, hvorfor barnet har det sådan.

Eksempel fra dagligdagen.

En af pigerne har spurgt pædagogen på stuen efter tæpper til en hule. En gruppe af børn har gennem flere dage forsøgt at bygge huler rundt omkring på stuen. Det har ikke været lige hensigtsmæssigt de forskellig steder, da det har generet andre børn, og der er blevet brugt ting på stuen, som ikke var egnet til hulebygning. Pædagogen siger: ”Nej, det går ikke. Lad os tage det med som et punkt til samling. Så kan vi snakke sammen om, hvor og hvordan vi kan komme til at lege hule, når vi er inde på stuen”. Kl. 9 skal de holde samling, og punktet er tegnet på tavlen. Pædagogen fortæller om udfordringen med hulebyggeriet. Hun spørger: ”Hvad skal vi gøre? Er der nogle, som har en ide?”. Børnene sidder lidt og tænker, hvorefter nogle begynder at række en hånd i vejret. Pædagogen spørger børnene, hvad de tænker. Der kommer flere ideer. Én foreslår, at de får et lille telt. Det ender med at blive en rigtig fin løsning. De køber et telt, og legen kan nu tage form for alvor.

Retningsgivende refleksioner.

Pædagogen løser udfordringen med hulebyggeriet på stuen i samspil med børnene. Børnene bliver inddraget, set og hørt omkring indkøb og indretning af læringsmiljøet alt sammen i en demokratisk proces.

Dannelse og børneperspektiv

Børn skal føle sig set, hørt og forstået. De skal opleve at have indflydelse på deres hverdag og inviteres til at være aktivt deltagende og dermed medskabere af egen læring og udvikling. Alt dette med udgangspunkt i, at børnene får de bedste udviklingsmuligheder i deres dannelsesproces, når de færdes i en genkendelig hverdag med kendte, nærværende og omsorgsfulde voksne.

Vi skaber rammerne for, at børnene oplever meningsfulde og udfordrende sammenhænge, der giver dem mulighed for at deltage i demokratiske sammenhænge. Igennem dialogen udforskes, udfordres og udvikles barnets nysgerrighed og forundring, hvortil der sker en dannelse hos barnet. Dette kan være ift. de relationer, barnet indgår i, men også på de store og små spørgsmål om livet og oplevelser de har, som i fællesskabet med de voksne kan sættes i spil.

Vi skaber rum for, at børns forskelligheder, hensigter og perspektiver kommer i spil i dagligdagen. Vi er bevidste om, hvad der er vigtigt, og om hvornår det er hensigtsmæssigt at bringe børnenes perspektiver i spil, og hvornår det ikke er. Således får børnene en oplevelse af at have medindflydelse på aktiviteter og dagligdagen.

I den pædagogiske praksis giver vi mulighed for dannelse og børneperspektiver ved at:

  • skabe en ramme, hvor børnene oplever, der er plads til forandringer ved f.eks. at komme med deres bidrag til en samling. Det er varierende, hvorvidt det er det enkelte barns, flertallet af børns eller den voksnes perspektiv, der tages udgangspunkt i.
  • skabe en ramme, hvor de ældste børn bliver spurgt om, hvad de synes, de har lært og hvad der var godt. Efterfølgende bruges deres feedback i kommende aktiviteter.
  • vi observerer børnenes reaktioner i den pædagogiske praksis, hvor vi prøver at forstå deres hensigt og ændrer/justerer praksis herefter.

Eksempel fra dagligdagen:

Børnegruppen skal på tur. Et par dage inden turen stiller pædagogen følgende spørgsmål:
Hvor vil I gerne, at turen skal gå hen?
Hvorfor kunne det, være sjovt eller spændende at tage derhen?
Hvad kan vi lave der?
Hvordan kommer vi derhen? Osv.

 Retningsgivende refleksioner:

Pædagogen inddrager børnenes ønsker og erfaringer fra tidligere ture, inden der træffes en beslutning om turens destination samt eventuel aktivitet på destinationen. På den måde får børnene medindflydelse på, hvor turen skal gå hen.

Leg

Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer udviklingen af børns fantasi, sprogudvikling, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.
Sommetider skal legen støttes, guides og rammesættes for, at alle børn kan være med, og at legen udvikler sig hensigtsmæssigt for alle børn.

Det er pædagogernes opgave at skabe læringsmiljøer, der sikrer børnenes mulighed for både at lege alene og med hinanden. Ligeså skal pædagogerne også understøtte børnene i at kunne indgå i rolle, konstruktions- og parallelege ude og inde hele dagen. Vi skal sikre muligheden for, at alle børn kan udvikle sig igennem legen, der kan foregå på barnets eget initiativ, i en struktureret aktivitet, spontant eller vokseninitieret.
Der skal daglig skabes plads til leg og aktiviteter, som skaber læring igennem leg. I alle læringsmiljøer skal der ligge mål, som understøtter trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det ses i vores indretning inde samt i uderummet. Her er det muligt at lege alene, i fællesskaber eller med en voksen.

I legen får barnet mulighed for at øve sig i at automatisere bevægelser samt regulere sig i forhold til andre børn. Vi skal derfor understøtte, at alle børn lærer at lege samt indgå i lege for at blive del af fællesskabet.

Eksempel fra dagligdagen:

Et hjørne på stuen danner rammen om et læringsmiljø bestående af et lille køkken. Her leger tre 4-årige børn. De har alle rollen som mor. De dækker bord, vasker op og laver mad. Udadtil ser det ud som om, de leger sammen. Pædagogen har observeret, at de ikke leger sammen, men derimod parallelt. Hun byder ind i legen og spørger: ”må jeg spise med?”. ”Ja”, svarer de alle i kor, hvorefter de hver især tilbyder hende kaffe. Hun guider dem, så de hver får en rolle og en opgave. Én henter kop og underkop, én laver kaffe, og den sidste finder en kage, som hun kan få til kaffen.
Langsomt glider pædagogen ud af legen igen, mens børnene fortsætter legen med de nye roller de vha. pædagogen har fået. Legen ændrer karakter, og børnene samarbejder og justerer sig nu i forhold til hinanden i fællesskabet.

Retningsgivende refleksioner:

Pædagogen går ind og guider de tre børn i legen. Hun understøtter legen indenfor nærmeste udviklingszone. Legen udvikler sig fra at være parallel leg til at være en rolleleg mellem tre børn. En rolleleg, hvor børnene øver nye kompetencer såsom at indgå kommunikativt i relationen, at regulere sig i forhold til hinanden i det lille køkken, at udsætte egne behov og at vente på tur.

LÆRING

Børns læring i dagtilbud skal forstås bredt, hvilket afspejles i de seks læreplanstemaer. Arbejdet med læring i dagtilbud handler om at understøtte børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. Det indebærer bl.a. at stimulere børnenes nysgerrighed, gåpåmod, selvværd, sprog og motorik, hvilket sker gennem fx leg, relationer og udforskning. Læring understøttes, når man følger børnenes undren, nysgerrighed og spontane interesse. Børns læring finder sted i både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter, leg og rutinesituationer. Et stærkt pædagogisk læringsmiljø har derfor fokus på kvaliteten i alle typer af situationer/rutiner gennem hele dagen.


Sund udvikling og læring hos børn sker bl.a. via det professionelle pædagogiske personaler, der har en viden om børns udvikling, som omsættes til et kvalificeret læringsmiljø og en sammenhængende pædagogisk praksis for børnene. Børn lærer hele dagen – både hjemme og i institutionen – ved at røre og gøre, ved at udforske med krop og sanser, ved at sige lyde, tale og samtale, ved at stille spørgsmål eller undre sig, ved at eksperimentere og udforske, ved at være nysgerrig og åben, ved at bruge fantasien og kreativiteten, ved at afprøve sig selv og i samvær med andre (både børn og voksne), ved at kunne mestre sociale kompetencer og ikke mindst ved at kunne indgå i og bidrage til leg. 

Børn lærer på forskellige måder og i forskellige tempoer, ligesom der er forskellige former for læring. 

Social læring:
Handler om at barnet lærer at udsætte egne behov, give sin mening til kende, indgå i sociale relationer, at kunne rumme skift og overgange, være vedholdende og robust, kunne føle og have empati med andre, deltage i en fælles leg og forstå reglerne.

Formaliseret læring:
Handler om at barnet lærer færdigheder som f.eks. selv at kunne tage tøj af og på, genkende bogstaver og lyde, tegne og skrive, genkende tal og mængder, slå en kolbøtte, benævne dyr og kende forskel på dyr samt at have forståelse om natur og miljø.


I Børnehaven Bredstrupsgade arbejder vi med læring på mange niveauer hele dagen. For målrettet at kunne understøtte læring med høj kvalitet og faglighed hele dagen er børnegrupperne i huset opdelt efter alder, udviklingstrin og relationer.
Vi udfordrer målrettet børnene inden for nærmeste udviklingszone samlet og individuelt hele dagen hver dag. Stuernes læringsmiljøer er målrettet den pågældende aldersgruppe, og bøger, spil, aktiviteter og krav er afstemt efter alder og udviklingstrin. Turer, projekter og forventninger er afstemt, så trivsel, udvikling, læring og dannelse understøttes optimalt hele dagen hver dag året rundt.

Det fagprofessionelle samarbejde i huset understøttes af et ugentligt fælles sparring-/evalueringsmøde, så alle voksne i huset altid er opdateret omkring særlige tiltag vedr. børn - ikke kun på egen stue, men som en del af det pædagogiske arbejde, vi løfter i fællesskab. Der arbejdes med faglig sparring og vidensdeling for at sikre en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde i Børnehaven Bredstrupsgade.

Da den sociale læring er en forudsætning for den mere formaliserede læring, er den sociale læring derfor den primære læring, som arbejdes med i institutionen - ofte gennem leg og bevægelse. Langsomt efter alder og udvikling gradueres den sociale læring mere målrettet mod formaliserede læring.

 

BØRNEFÆLLESSKABER

Al leg, dannelse og læring bygger på børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, for at børn oplever sig som værende en del af et fællesskab, hvor man bliver respekteret og lyttet til. Børn og personale er ansvarlige for at skabe et godt socialt rum, hvor hvert enkelt barn lærer og udvikler sig. I det sociale samspil er der forskellige behov for at indgå og være en del af fællesskabet. Vi har derfor fokus på at skabe rum, hvor der både er plads til, at børnene kan lege i grupper og lege alene, hvis der er behov for ro.

Forældre har medansvar i arbejdet med at skabe et velfungerende børnefællesskab. Ved at hilse og tale pænt til og om de andre børn og deres forældre kan de være med til at understøtte barnets evne til indgå i fællesskabet.
Forældrebestyrelsen har fokus på forældrerollens betydning i skabelsen af et læringsmiljø. Der er i fællesskab blevet udarbejdet en ”Leveregel”, der siger:

Som forælder til et barn i BH Bredstrupsgade hilser vi på alle voksne, vi møder i institutionen.

Her går bestyrelsen forrest og har i 2019 skrevet ud til alle forældre om levereglen og dens betydning for fællesskabet.

Eksempel fra dagligdagen:

To drenge leger på biltæppet. Der står en dreng (Per) og kigger på dem. Han ligner en, der gerne vil være en del af fællesskabet på tæppet. Pædagogen ved, at Per elsker at lege med biler, men også at han har svært ved kommunikativt at koble sig på en leg. Hun spørger ham stille, om han gerne vil lege med de to drenge. Han kigger på hende og nikker svagt med hovedet. Hun spørger, om han har spurgt drengene, om han må være med. Han ryster på hovedet og ser hende i øjnene. ”Skal jeg hjælpe dig med at spørge?”, spørger hun, hvortil han smiler og hvisker ja. Hun siger: ”Du kan prøve at sige: Må jeg være med i jeres leg?”
De går sammen hen til tæppet. Pædagogen siger: ”Per vil gerne spørge jer om noget”. Drengene ser op på Per, der nu spørger ”Må jeg være med i jeres leg?”

Retningsgivende refleksioner:

Pædagogen observerer, at Per står udenfor fællesskabet. Forsigtigt guider pædagogen ham roligt og anerkendende ind i legen med de to drenge. Hun hjælper ham med at sætte ord på det, han gerne vil for på den måde at blive en del af børnefællesskabet.
Personalet understøtter roligt og anerkendende ved at opmuntre og komme med forslag til, hvordan børnene kan indgå i fællesskabet. Pædagogen går forrest som rollemodel og har øje på potentielt mobning i gruppen.

Der er afsat en time hver uge til at afholde stuemøder. Her evalueres og planlægges stuens aktiviteter. Børnegruppen drøftes, og der kan justeres på gruppesammensætninger, legerelationer og læringsmiljøer for at sikre, at der på alle stuer skabes grundlag for trivsel, udvikling, læring og dannelse i et børnemiljø, hvori stuens børn føler sig som en del af børnefællesskabet.
Der udarbejdes sociogram for at skabe et overblik over de relationer, stuens børn er en del af.
Børnene guides vha. formel og uformel voksenstyring i små og store legegrupper for at understøtte fællesskabet. Vi er bevidste om vores position i forhold til at gå foran, ved siden af og bagved barnet i hverdagens aktiviteter. Observerer vi et barn, der ikke er en del af fællesskabet, hjælper vi barnet ind i legen og giver barnet støtte og strategier til at indgå i fællesskabet.

Pædagogisk læringsmiljø

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Vi arbejder fra kl. 6.30 til kl. 16.40 med læring og betragter vores institution som et læringstilbud til børn mellem 3 og 6 år.
Vi bygger vores dagligdag op omkring trygge læringsmiljøer, hvor børnene bliver tilbudt planlagte, spontane og genkendelige aktiviteter samt faste rutiner, som understøtter børns brede læring, herunder deres nysgerrighed gåpåmod, selvværd og bevægelse indenfor og på tværs af læreplanstemaer og pædagogiske mål.

Den pædagogiske læreplan er institutionens pædagogiske redskab, som understøtter, at vi får skabt trygge, udviklende og pædagogiske læringsmiljøer for børnene. Læringsmiljøer, der skaber rammerne og danner grundlag for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.
 
I Børnehaven Bredstrupsgade er vi bevidste om at lytte og være nysgerrige på hvilke børnegrupper, vi arbejder med. Vi ser det enkelte barn som et selvstændigt individ. Vi skaber rammerne for læring, så der opstår en gennemsigtighed for børnene, så de ved hvilke lege, de inviteres til i hvilke læringsmiljøer. Vi understøtter det enkelte barn i at mestre bestemte opgaver eller nå bestemte mål.

Børnene skal have mulighed for fordybelse i forskellige lege, og vi understøtter dette ved at gå foran, ved siden af og bagved.
De fysiske læringsmiljøer skal i sin æstetetiske indretning invitere til leg og understøtte legen med legeredskaber, der skaber nysgerrighed og lyst til fordybelse.

Vi arbejder med tydelige voksenroller samt faste og tydelige placeringer af de voksne hele dagen.

Vi har en fast dagligdagsstruktur med faste rytmer og rutiner. Dette bevirker, at vi sikrer en tæt relation barn/voksen, som bidrager positivt til relationer og interaktioner af høj kvalitet. Den tilknytning er vigtig for børnenes trivsel og udvikling, og derfor arbejder vi med faste stueopdelte børnegrupper. Ved dagens aktiviteter deler vi som oftest børnene i mindre læringsgrupper for at understøtte den tætte relation mellem barn og voksen.

Vi vægter tryghed og genkendelighed særlig højt ved vores modtagelse af børn om morgenen. En god aflevering danner som oftest grundlag for en god dag - ikke kun for barnet, men også for forældrene. Vi oplever, at vores morgener er rolige. Alle børn bliver tilbudt morgenmad, og de bliver set, hørt og forstået. Kl. 7.30 er der et lille opbrud, da stuerne på første sal åbnes af faste medarbejdere. Der tilbydes igen morgenmad på begge etager fra 7.30 til kl. 8.30 i rolige omgivelser.

Kl. 9 har alle grupper samling. Vi opfordrer forældrene til at aflevere inden kl. 9 for, at barnet er med, når vi rammesætter dagen i fællesskab med børnene. Er barnet ikke afleveret inden kl. 9 opfordrer vi forældrene til, at de venter med aflevering til efter kl. 9.30, da opbrud i samlingen forstyrrer gruppen og særligt børn i udsatte positioner rigtig meget.

Stuerne/grupperne er opdelt efter alder/udvikling. Derfor er der forskel på, hvad og hvilke aktiviteter der særligt fokuseres på. Der arbejdes altid ud fra nærmeste udviklingszone. Rytmen og dele af strukturen i dagligdagen er næsten den samme på alle stuer, således at børnene ved stueskift oplever en genkendelighed – netop for at skabe tryghed og forudsigelighed i det nye børnemiljø.

Vi har i processen omkring udarbejdelse og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan fået fælles viden og forståelse og taler i dag samme sprog, når vi taler om vores arbejdsredskab den pædagogisk læreplan.

Alle medarbejdere har været involveret i udarbejdelsen af den styrkede pædagogiske læreplan. Der er afholdt pædagogiske dage, personalemøder samt udleveret materiale (Rammer og indhold for Den styrkede pædagogiske læreplan). Der er fast punkt på alle personalemøder, hvor der drøftes faglig udvikling.

Vi har gennemgået alle dagligdagsrutiner i fællesskab for at sikre læring for alle børn hele dagen. Vi har løbende faglige drøftelser omkring ”læring hele dagen”, og om hvordan vi optimerer muligheden for læring i forskellige dagligdagssituationer. Det kan være drøftelser omkring læring, når vi er på badeværelset, i garderoben, dækker bord, lukker stuen ned, osv.. Vi inddrager børnene, når vi forbereder aktiviteter som bål, pakning til ture, læring/håndtering af overgange fra en aktivitet til en anden. Altid er vi opmærksomme på, hvordan vi kan være med til at skabe bedst mulig trivsel, læring, udvikling og dannelse hos børnene.


Årshjul på alle stuer

Der er udarbejdet et årshjul på alle stuer, hvor temaer og projekter er fordelt over året, hvilket vi har gjort for at sikre, at alle læreplanstemaer er i spil. Stuens pædagoger er ansvarlige/tovholdere for i samarbejde med stuens øvrige medarbejdere at planlægge forløb, der sikrer læring, trivsel, udvikling og dannelse for stuens børn. Der udarbejdes månedsplaner på alle stuer, så forældre derhjemme kan forberede deres barn på dagens aktivitet. Der skrives elektronisk dagbog, så forældrene hjemme kan læse, hvad barnet har lavet den pågældende dag. Dette er med til at give et indblik i dagligdagen og skaber grobund for en dialog med barnet i hjemmet. Det pædagogiske personale har ugentlig stuemøde til planlægning og evaluering af stuens aktiviteter.

Fagligsparring for pædagogisk personale

Der er ugentlig faglig fælles sparring med ledelsen for løbende at evaluere, sparre, guide og justere pædagogiske tiltag og handleplaner. Vi prioriterer høj faglighed og gør derfor også brug af den fælles faglige viden, der er til rådighed i husets pædagogiske personale.

Der er ansat to ressourcepædagoger i huset. Efter behov kan kobles på børn, grupper eller medarbejdere for at understøtte høj faglighed, trivsel, udvikling, dannelse og læring for alle i huset.

Samarbejde med forældre om børns læring

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Et godt samarbejde mellem forældre og institution er vigtig for barnets trivsel og udvikling. Derfor er det første møde vigtigt. Her har vi derfor særlig fokus på etablering af tillidsfulde relationer.
Forældrene er barnets tætteste relation og dem, der kender barnet indgående som et selvstændigt individ. Pædagogerne kender barnet i fællesskabet, blandt de andre børn og blandt forskellige personale. Relationen mellem pædagoger og børn er en professionel relation, hvor pædagogen understøtter barnets udvikling og trivsel og skaber mulighed for dannelse og læring.

Vi bruger meget tid på indkøring af nye børn. Først fortæller vi forældrene om institutionen ved et forbesøg, hvorefter vi aftaler med forældrene, hvordan indkøringen skal foregå. Det er vigtigt for os, at forældrene dagligt er trygge, når de forlader institutionen. Vi kontakter altid forældrene, hvis vi undrer/bekymrer os omkring et barns trivsel og stiller os altid hurtigt til rådighed, hvis der opstår behov for en samtale. Vi har en forventning om, at vores forældre informerer os om forhold i hjemmet, der kan påvirke barnets trivsel.

Huset er åbent for forældredeltagelse gerne efter aftale med de pågældende stuer. Det er altid muligt, at man som forældre kan sætte sig og iagttage sit barn/gruppen, hvis man ønsker at få et lille indblik i barnets dagligdag. Vi prioriterer små dialoger ved afleveringer og afhentninger, hvis det dagligt er muligt at etablere.

Der bliver dagligt skrevet elektronisk dagbog på alle stuer, så forældrene kan følge med i aktiviteter samt hvad der foregår på stuen. Der bliver månedligt sendt månedsplaner ud for at involvere forældrene i stuens aktiviteter, hvor der også kan være tilknyttet mål og handleplaner for diverse projekter. Vi stiller os altid til rådighed for uddybende dialoger omkring mål for det pædagogiske arbejde.

Eksempel:
Der arbejdes med temaet ”Fortælling/eventyr” for at understøtte sprog og kommunikation på en stue. Forældrene opfordres til at læse et specifik eventyr sammen med sit barn derhjemme for at at barnet kan byde ind med viden tilegnet i hjemmet i fællesskabet på stuen. På den måde kan vi i samarbejde med forældrene understøtte barnets hukommelse – altså kognitive kompetencer.

Med forældresamarbejde om børns læring forstås netop et samarbejde, hvor såvel institution som forældre har et ansvar. Derfor har vi en forventning om, at vores forældre bakker op om det arbejde, der foregår i institutionen i forhold til barnets og gruppens trivsel og læring.

Vi har som selvejende institution vores egen forældrebestyrelse. Her drøftes bl.a. elementer fra de pædagogiske læreplaner. Her får vi og forældrene mulighed for at evaluere, planlægge samt udvikle faglig viden i fællesskab.

Vi har i samarbejde med forældrebestyrelsen i 2019 afholdt pædagogiske dage, hvor der er blevet arbejdet med fokus på forældre som rollemodeller i et læringsmæssigt dannelsesperspektiv. Det har bl.a. ført til etablering af en ”Leveregel” med budskabet om, at man som forældre/voksen/medarbejder altid hilser på hinanden. At man viser interesse og hjælper, hvis man kan se, at nogen har behov for hjælp.

Der afholdes forældremøder/fællesspisning på de enkelte stuer hvert år. Der samarbejdes om både overleveringsmaterialer til skole/eller evt. anden institution samt omkring sprogvurderinger, hvis der er behov for det. Forældre inviteres som udgangspunkt altid med til alle møder, der involverer deres barn.

Vi prioriterer små dagligdagssnakke med forældrene. Vi betragter samarbejdet omkring barnet som en vigtig brik i dannelsen af det hele barn. Opstår der behov for en samtale omkring et barn, er vi altid hurtige til at finde et tidspunkt, hvor vi sammen med barnets forældre kan få en snak. Vi oplever, at vores forældre er meget åbne og samarbejdsvillige, hvilket vi sætter stor pris på. Vi ved, at det gavner grundlaget for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Børn i udsatte positioner

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Det er ikke ualmindeligt, at vi har det, vi kalder børn i udsatte positioner.

Et barn kan være udsat i perioder eller have særlige/specifikke vanskeligheder, der gør, at der skal tages særlige hensyn til barnet.

I dagligdagen indgår børn i udsatte positioner med hver deres individuelle muligheder for samspil i stort set alle aktiviteter.

Vores tilgang til barnet er altid, at de skal mødes med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Det er vores overbevisning, at denne tilgang bringer det bedste frem i barnet – nemlig at der skabes den bedste grobund for udvikling hos det enkelte barn gennem et anerkendende, omsorgsfuldt og trygt miljø med dialog med imødekommende voksne.
Vi har stor erfaring i arbejdet med udsatte børn. I dag har vi 2 ressourcepædagoger til rådighed i huset. De understøtter løbende arbejdet på de enkelte stuer med børn i udsatte positioner.

I arbejdet med udsatte børn kan det være påkrævet, at vi ændrer på praksis for at tilgodese et udsat barn. Det vil altid ske i et tæt samarbejde i huset og med barnets familie.
Vi arbejder i et anerkendende, ressourceorienteret og inkluderende perspektiv (ICDP). Vi arbejder desuden med vejledning for forældre.
Barnets dag er præget af struktur, eks. med piktogrammer eller konkreter. Hverdagen skal være genkendelig og forudsigelig for barnet. Vi arbejder med begrebet “den pædagogiske bagdør”, hvilket betyder, at barnet kan være med på egne præmisser. Vi undersøger, hvad intentionen bag barnets handling er og agerer derefter. Vi bruger sommetider redskaber såsom time-timer, kuglepude, følelsesbarometer, osv. Vi arbejder også efter DUÅ-principperne, hvor vi benytter os af bl.a. naboros, pauser, belønning og børnestyret leg.
Vi arbejder hovedsageligt med at støtte barnet til inklusion i børnegruppen. Der kan være tale om inklusion i mindre grupper til at starte med. Det er nødvendigt, at alle i huset er åbne og fleksible, idet der ikke er specifikke praksisregler. Personalet er i samarbejde med eventuelle samarbejdspartnere ansvarlig for at udarbejde en handleplan for det enkelte barn, hvori der arbejdes med mål for det pågældende barn med fokus på at understøtte barnets deltagelse i læringsfællesskabet. Vi vægter forældresamarbejdet højt og er i tæt dialog med forældrene. Vi har mulighed for at inddrage PPR (pædagogisk, Psykologisk rådgivning), hvor vi kan søge viden og vejledning, hvis vi har brug for det ift. at skabe det bedste læringsmiljø for barnet.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? 

Vi samarbejder med en stor del af byens skoler - både private og kommunale folkeskoler. Dog har vi et særligt forpligtende samarbejde med vores distriktsskole, hvor vi med jævne mellemrum sender en medarbejder med børnene i førskole. Her får vi mulighed for i praksis at blive klogere på, hvordan vi bedst kan støtte og guide børn i overgangen mellem børnehave og skole, samt hvordan skolen arbejder.
I institutionen arbejdes der dagligt med understøttende læring indenfor nærmeste udviklingszone hos det enkelte barn. Da institutionens børn er opdelt efter alder, udviklingstrin og relationer, har vi mulighed for målrettet at arbejde med understøttende læring i alle vores børnegrupper hele dagen.

Det sidste år børnene er i institutionen, er de tilknyttet institutionens storebørnsgruppe. Her arbejdes der med læring i og omkring de seks læreplanstemaer ud fra forskellig læringsstile og pædagogiske tilgange.

Børnene deles i fire grupper hvert år fra midt august, hvor grupperne er samlet to formiddage om ugen fra kl. 9.00 til kl. 12.00 og har fokus på følgende temaer:

  • Kreative udtryksformer
  • Krop og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Klar, parat, skolestart

Til hvert tema er der tilknyttet en medarbejder, hvor grupperne skiftevis kommer igennem de 4 temaer i perioden fra august til december. I december er der ikke storebørnsgrupper grundet andre traditioner i huset. I januar bliver børnene fordelt i nye grupper, hvor grupperne denne gang bliver dannet efter, hvilke skoler de skal på. Det gør vi for at danne venskaber og skabe nye relationer mellem børn, der skal på samme skole.
I storebørnsgrupperne bliver børnene langsomt udfordret med krav, der forbereder dem til overgangen fra børnehave til skole samt til skolens forventninger.

I storebørnsgrupperne stilles større krav til børnenes koncentration over længere tid, hvilket vil sige, at der til samlinger både øves på at skulle fastholde fælles fokus samt at markere med en håndsoprækning, hvis man ønsker at få ordet. Derudover øver børnene sig også på at være i fokus, at stå frem samt at tale højt og tydeligt, så andre kan høre, hvad der bliver sagt.
Der arbejdes bl.a. med ”Fri for Mobberi samt ”Trin for Trin” for at understøtte arbejdet med børnenes dannelse, selvregulering og opmærksomhed på andre end sig selv. Endvidere er der et særligt fokus på selvhjulpenhed i forhold til af- og påklædning samt det at holde styr på sine ting.

Eksempler:

  1. Hver dag er der samling på alle stuer kl. 9.00 (varigheden afhænger af aldersgruppen). Samlingens struktur er ens på alle stuer, og indholdet er differentieret efter aldersgruppen.
    Strukturen er, at alle børn sidder samlet i en rundkreds, hvor dagens program gennemgås vha. piktogrammer, så alle børn er forberedt på dagens aktiviteter. Dernæst tegnes/gennemgås en dagsorden på tavlen med eks. 4 punkter. Punkterne gennemgås med aktiv deltagelse af børn.
    I fællesskabet indgår børnene på skift ved at markere med håndsoprækning, hvor alle lytter og retter fokus på det barn, som har ordet. Børnene øver sig i at sidde stille, vente på tur samt vise hensyn til hinanden. De øver sig i at tale foran andre samt at tale højt og tydeligt, så alle kan høre, hvad der bliver sagt.
  2. Der tilbydes materialer, legetøj og læringsmiljøer, som understøtter læringsfærdigheder. Der stilles begyndende og støttende krav om vedholdenhed i spil (f.eks. kortspillet ”Sorte Per” eller andre spil, hvor man skal kunne tåle at tabe).

For at inddrage forældrene i samarbejdet inviterer vi til forældremøde i juni måned året før skolestart. Her er oplæg fra skolen med temaet ”Forventninger til børn og forældre i førskolen”. Vi kommer med et oplæg med temaet ”Hvordan vi sammen kan understøtte skolens forventninger”, hvilket vi i året op til barnets skolestart samarbejder med forældrene omkring. Vi orienterer forældrene om hvilke temaer storebørnsgrupperne skal arbejde med, samt hvad de ellers skal beskæftige sig med i løbet af den sidste tid i institutionen.

Der udarbejdes overleveringsskemaer i samarbejde med forældrene, og disse sendes til barnets kommende skole. Hvis der er behov for et møde i forbindelse med en overlevering, stiller vi os altid til rådighed.
Der foretages små besøg på de forskellige skoler, så det ikke er ukendt land, når førskolen kalder.
Vores hensigt er at understøtte overgangen for alle børn, så overgangen fra børnehave til skole bliver så spændende, tryg og god for barnet som muligt.

Inddragelse af lokalsamfundet

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Lokalsamfundet omkring institutionen byder på mange interessante og spændende muligheder. Oplevelser, der kan være med til at styrke og understøtte børnenes mulighed for udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Vi inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børnene ved f.eks. at besøge nedenstående:

Boldbanen:
Vi bruger boldbanen på Vinkelvej som et læringsmiljø, der giver børnene kendskab til naturen og udelivet. Vi bruger bl.a. boldbanen meget i september måned, hvor vi plukker brombær fra de store brombærbuske langs boldbanen og tager dem med tilbage til børnehaven og evt. bruger det i madlavning. Desuden bruger vi også banen til at udfolde os motorisk, hvor det store areal giver børnene mulighed for at danne sig erfaringer med kroppens formåen. Vi har et omklædningsrum i klubhuset, hvor vi har bolde og lignende, som vi kan benytte i diverse aktiviteter.

Bibliotek:
Vi bruger biblioteket til at udvide læringsmiljøet, der giver børnene yderligere adgang til bøger og højtlæsning. Vi har et samarbejde med biblioteket, hvor vi kommer ned og låner bøger, men også hvor de sender bogkasser til institutionen. Desuden har vi biblioteksbøger til hjemlån til forældrene i institutionen. I forbindelse med temauger kan vi også kontakte biblioteket og modtage temakasser, som passer til det pågældende tema. Vi arrangerer ture til biblioteket for at give børnene mulighed for at være i et bogunivers med forskellige typer bøger. Når vi besøger biblioteket, får børnene på egen hånd lov til at udforske bøgerne for på den måde at vække deres nysgerrighed.

Div. legepladser og parker:
Vi bruger vores legepladser og parker i nærmiljøet meget. Det giver børnene et kendskab til, hvad vores nærmiljø kan tilbyde. Det giver børnene mulighed for at udforske deres motoriske færdigheder og sanser på en anden måde end vores egen legeplads kan tilbyde.

Kunstmuseum/kulturhistorisk kunstmuseum:
Kunstmuseumet er et kulturelt læringsmiljø, som vi besøger et par gange om året for at udvide børnenes forståelse for omverdenen og for at udtrykke sig kunstnerisk. Her ønsker vi at give børnene en følelse, forståelse og oplevelse af kunst og kultur.

Teater:
En gang om året bliver hele institutionen inviteret i teatret for at give børnene en fællesoplevelse. Desuden gør vi dette af de samme årsager som, når vi tager på museum.

Gudstjeneste:
Hver jul går vi til julegudstjeneste i nabokirken, hvor nogle af børnene får mulighed for at deltage i  et krybbespil. Målet er at lære børnene om julens budskab. Desuden har vi også mulighed for at benytte sognegårdens lokaler til diverse aktiviteter.

Remida (en struktureret genbrugsstation):
Ved Remida kan vi indsamle alverdens forskellige genbrugsmaterialer, som vi kan tage med retur i institutionen og bruge til at lave kreative aktiviteter. Vi kan f.eks. tage derned og indsamle materialer til julen, påsken eller fastelavn.

Rundtur i indre by:
Vi giver børnene kendskab til lokalmiljøet og den by, de bor i. Vi kigger på bygninger, statuer osv. og snakker om deres historie. Når det er jul, går vi f.eks. rundt i byen og beundrer juleudsmykningen.

Naturskolen:
Naturskolen bliver hovedsaligt benyttet af de ældste børn. Vi benytter naturskolens mange faciliteter både indendørs og udendørs. Vi kan eks. tage derned og undersøge haletudserne i den lille sø.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

 

Børn i Børnehaven Bredstrupsgade skal mødes af et alsidig læringsmiljø. Med fokus på tilgængelighed kigger vi, set fra et børneperspektiv jævnligt vores rum efter, både inde og ude.
Hvad kan man lege med? Hvis der er noget, man ikke kan nå - kan man så se, hvad der er i kasserne, så man kan bede om det? Vi bytter ind imellem legesager ud for at inspirere børnene til at lege med noget andet og ad den vej udvikle deres lege. Vi oplever at børnene går til tingene med en ny entusiasme, når vi finder ”nye” ting frem. Ofte er det i dialog med børnene, der gerne komme med idéer og ønsker.

Det er vigtigt at vi har øje for plads til både vilde og stille lege. Vi har områder som indbyder til at læse, bygge, lave puslespil, lege rollelege mm. Vi kan også have midlertidige værksteder af forskellig karakter.
Vi udstiller billeder, tegninger mm. Vi forsøger at udstille så meget som muligt i børnehøjde, og arbejder altid på, hvordan vi kan optimere netop dette. Vi har taget gode rutiner med videre fra Coronatiden, ex den hyppige håndvask er kommet for at blive. Børnene har fået gode rutiner og vaner, som vi skal være gode til at bakke op og hjælpe dem med at holde fast i. Det har dog været vigtigt for os at komme tilbage til, at børnene selv må smøre deres med når det er smør selv på stuerne. Selvhjulpenhed og medbestemmelse er vigtige nøgleord for at børnene kan udvikle sig til selvstændige små mennesker. Vi oplever at ved at sende fade rundt, og se hvad andre tager, bliver børnene mere modige og oplever en madglæde og lyst til at smage på f.eks. mad de ikke har smagt før.

For at støtte bedst muligt op om børnenes udvikling af bl.a. selvværd, skal vi give dem mulighed for at mærke egne behov og at handle på dem. Vi skal derfor støtte dem i selvhjulpenhed, hvilket giver dem følelsen af at mestre noget. Vi har fokus på netop dette når vi spiser, i forbindelse med bleskift eller toiletbesøg og påklædning. Men det er også i forhold til, hvor børnene gerne vil lege og med hvem. Det er vigtigt at vi som voksne signalerer, at vi tror på at barnet kan mestre det de kaster sig ud i og samtidig være klar med en hjælpende hånd hvis der er brug for det.

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Det pædagogiske personale etablerer alderssvarende læringsmiljøer, der kontinuerligt skaber forudsætninger for udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. De etablerer læringsmiljøer, der understøtter, at børn engagerer sig i legen, inviterer andre til at udforske og udfolde sig for dermed at erfare sig selv og hinanden på nye måder. De etablerer læringsmiljøer, der understøtter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Et nærværende og omsorgsfuldt pædagogiske personale inviterer børnene i trygge rammer til at udtrykke sig respektfuldt og anerkendende. Børnene skal i læringsmiljøerne opleve sig som betydningsfulde og medskabende i fællesskabet. I fællesskabet opbygger de erfaringer med at indgå i og navigere i en gruppe, hvor demokratiske processer og demokrati er en del af miljøet.  Vi ved, at det bl.a. er gennem leg og andre meningsfulde aktiviteter i dagligdagen, at børnene gør sig væsentlige erfaringer med forskellige sociale positioner, der styrker deres evne til at udtrykke følelser og håndtere konflikter samt er med til at give dem et demokratisk værdisæt.
Et værdisæt, der på tværs af alder, køn og social kulturel baggrund udvikler og understøtter børnenes dannelse og livsduelighed. 

Eksempel:
En gruppe børn er ved at tage regntøj på i garderoben. En dreng bøvler med bukserne. Han vil ikke røre ved dem, da de er våde og beskidte. En medarbejder spørger drengen, der nu græder: ”Jeg kan se, du græder. Skal jeg hjælpe dig?”. Drengen svarer: ”jeg kan ikke!”. Medarbejderen kender drengen rigtig godt og ved, at han ikke bryder sig om at få snavs på fingrene. Medarbejderen siger: ”Du skal da med de andre ud, skynd dig. Så hjælper jeg dig lidt. Hvis jeg holder i kanten, kan du lige trække dem ned over støvlen”. Drengen tager forsigtig fat i buksekanten og får dem til sidst på plads. Han ser glad og tilfreds op og børster hurtigt hænderne af, hvortil medarbejderen roser og siger: ”Hold op, hvor var du god. Jeg holdte jo kun lige i kanten”. Stolt rejser han sig og løber ud til de andre.

Retningsgivende refleksioner:
Medarbejderen yder omsorg for drengen ved at tilbyde sin hjælp. Hjælpen er understøttende i forhold til barnets selvværd og barnets sansemæssige udfordring omkring det at røre ved noget, der mærkes ubehageligt. Barnet blev rost og fik oplevelsen af at mestre udfordringen samt fik erfaring med at røre ved noget sansemæssigt grænseoverskridende. Barnet er i gang med at øve sig og fik oplevelsen af at kunne mestre noget nyt. Med øget selvværd og måske interesse for selv at tage fat næste gang forlod han glad og tilfreds garderoben. Den pædagogiske medarbejder understøtter barnet i garderoben inden for nærmeste udviklingszone.

Social udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Vi understøtter den sociale udvikling både igennem det store fællesskab og i de små fællesskaber. Igennem f.eks. leg i køkkenet og dukkekrogen får børnene på tværs af alder og køn erfaringer med hvordan man leger henholdsvis som mor/far og støtter sig op om hinanden. Her er det vigtigt, at børnene lærer at gå på kompromis. Legen kan være med til, at børnene kan forstå og øve konflikthåndtering, så legen kommer videre, hvis der opstår uoverensstemmelser. I legen bliver sociale relationer udfordret; nemlig ved at acceptere forskelligheder, ved at vente på tur samt ved at skulle udvise empati. Hvordan leger flere sammen om f.eks. en dukke? Hvordan deler man med hinanden og lytter til andres behov?
Det pædagogiske personale har igennem dagen et øje på, om der er børn, som er udfordret i deres adgang til legefællesskabet. Derfor er medarbejderne skiftevis en del af legen ved at være foran, ved siden af og bagved børnene med henblik på at understøtte legefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Tilrettelæggelse af læringsmiljøet og rammer for legen spiller såvel som det fysiske miljø, indretning, legetøj og atmosfæren en vigtig rolle. Derfor er stuerne indrettet, så der efter behov kan omrokeres på møbler i løbet af kort tid.

Eksempel:
To piger leger i køkkenet. Den ene pige vasker op, og den anden pige dækker bord. Pludselig finder den ene pige på, at de skal have en dukke med i legen. Nu opstår der uoverensstemmelser om, hvem der skal være mor for dukken. Pædagogen observerer konflikten. Hun afventer lidt og ser, hvordan de to piger håndterer konflikten. Det ender ikke med noget kompromis fra nogen af pigerne, så pædagogen glider ind i legen. Pædagogen spørger ind til rollerne i køkkenet. Hun spørger, hvem moren er. Pigerne svarer i munden på hinanden: ”Det er jeg!”, hvortil pædagogen siger: ”Skal vi ikke sige, at storesøsteren henter babyen fra vuggestue?”. Det syntes den ene af pigerne er en god ide, og den anden pige siger: ”Så er jeg moren. Hun vasker op, så der er fint, når de kommer hjem”. Pludselig glider legen igen videre.

Retningsgivende refleksioner:
Pædagogen vælger at glide ind i legen, hvor hun går forrest og viser vejen. Det gør hun for at understøtte pigernes evne til etablering af de sociale spilleregler. Hun hjælper dem med at håndtere konflikten om, hvem der er moren til dukken. Hun får vist pigerne, at de begge kan være fælles om dukken ved at gå foran med et eksempel. Herefter ser vi, at pigerne hurtigt kobler sig på.

Kommunikation og sprog

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

I huset har vi en medarbejder, som vi kalder et fagligt fyrtårn inden for Sprog og kommunikation.
Vi har arbejdet med Sprog og kommunikation på personalemøder fordelt over et år i hele medarbejdergruppen. Vha. vidensdeling og praksiserfaringer er der indarbejdet ny faglig viden omkring temaet: Sprog og kommunikation. Vi har fokus på høj faglighed i vores sprogarbejde og har et tæt samarbejde med talepædagoger fra PPR.

Det pædagogiske personale har i dagligdagen et stort fokus på sprogunderstøttende arbejde, der altid arbejdes ud fra en sprogunderstøttende tilgang med alle børn i institutionen.
Børns sprog og evne til kommunikation udvikles i nære relationer og fællesskaber, og derfor har vi et stort fokus på det sproglige læringsmiljø og den voksne som rollemodel i forhold til det understøttende sprogarbejde.


Sprogarbejdet understøttes i den pædagogiske tilgang til børnene med bl.a.:

  • Dialogisk læsning i små og store grupper
  • Understøttende sprogstrategier
  • Sprogstilisering
  • Rim og remser
  • Eventyr
  • Uddybende fokusord i tekster
  • Sanglege med fokus på rytmen
  • Høj og lav stemmeføring

I alle aktiviteter har vi fokus på den sproglige udvikling. Vi understøtter den dagligt individuelt indenfor børnenes nærmeste udviklingszone. Der udarbejdes sprogvurderinger på alle børn efter forskrevne intervaller, hvor der efterfølgende bliver udarbejdet handleplaner på sprogligt udfordret børn i samråd med forældrene. Hvis der er behov for talepædagog, bliver denne også tilknyttet barnet.

På alle stuer er der fri adgang til bøger, skriveredskaber, papir og diverse skabeloner i dertil indrettede læringsmiljøer. Det er på stuen visuelt muligt at stifte bekendtskab med bogstaver samt ord. Børnene får dagligt højtlæsning i forbindelse med måltiderne, hvor der også tales om, hvad man har læst. Det gør vi for at understøtte børnenes kognitive evner, ordforråd og sætningsopbygning. I dialoger med børnene arbejdes der fagligt med en tilgang, der understøtter et udvidet og nuanceret sprogbrug.
Lege og aktiviteter er med til at variere en bred vifte af sproglige læringsmuligheder, der understøtter sprogtilegnelsen, ordforrådet, sprogforståelsen, udtalen og sætningsdannelsen, der er meningsfulde for børn.

Forældreinvolvering foregår dagligt ved, at hver stue udarbejder en digital dagbog med information og billeder, som forældrene kan bruge i deres dialog med barnet i hjemmet.

Eksempel på forældreinvolvering:
Vi har i en periode fokus på understøttende sprogstrategier i hele huset. De valgte strategier sættes op på stuen og skrives om i månedsplanen, hvor der er anført, hvilket fokus vi har og hvorfor. Vi formidler til forældrene, at vi har fokus på f.eks. det at stille uddybende spørgsmål. Vi stopper op, når vi læser og spørger ind til betydningen af forskellige ord. Forældrene kan vælge at koble sig på indsatsen, hvilket vi har rigtig god erfaring med.

Retningsgivende refleksioner:
Vi oplever, at børnene selv begynder at spørge ind til forskellige ord, de ikke forstår, når vi læser. Forældrene kommer og fortæller, at de oplever, at deres barn er blevet mere nysgerrig på betydningen af ord, når de læser og/eller bare snakker sammen. På den måde understøttes sprogtilegnelsen, sprogforståelsen og sætningsopbygningen målrettet og i et samarbejde mellem institutionen og hjemmet.

Krop, sanser og bevægelse

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Vi har stort fokus på, at alle børn dagligt understøttes sansemotorisk med krop og bevægelse. Kroppen er i spil hele tiden hele dagen. Børn lærer med kroppen, og de skal støttes i at bruge den.

Vi bruger leg og bevægelse som et fundament i alle vores aktiviteter. Vi har ugentlige ture i nærområdet, der byder på forskellige motoriske udfordringer. Der arbejdes med krop og bevægelse i forbindelse med forskellige læringsstile og i vores aldersopdelte børnegrupper. Vi bruger legepladsen/uderummet hver dag året rundt, hvor børnene har mulighed for at drage erfaringer i alt slags vejr. Vi har gennemgået alle hjørner i institutionens ude- og inderum for at optimere de læringsrum, der understøtter stimuli vedr. krop, sanser og bevægelse. Vi har skabt rum for sansemotoriske oplevelser med mulighed for dufte, oplevelser af insekter og deres lyde og efterladenskaber.

Vi har en årlig heldagstur til stranden, hvor børnene får mulighed for at opleve og sanse havet, mærke sandet mellem hænderne og fødderne, eksperimentere og udforske i sand og vand og meget mere.

Inderummet er indrettet, så børnene selv kan eller har mulighed for at øve sig i at gøre. Eftersom huset er en gammel villa, rummer det en stor gang med en lang gennemgående trappe. Denne bruges bevidst og målrettet til træning af motorisk udsatte børn.
Stuerne rummer læringsrum med mulighed for forskellig brug af kroppen som f.eks. konstruktionsrum, læsehjørner, skrive-, tegne- og spilleområder, dukkekroge, dukkekøkkener, biltæpper, legoborde, gulvarealer til at bygge på, osv..

Vi planlægger aktiviteter, der understøtter alle børn fin-, grov- og sansemotorisk, og vi er meget bevidste om, hvor og hvordan vi får kroppens sanser aktiveret og udfordret i den daglige praksis. Indenfor kan det være aktiviteter med modellervoks, perler, bagning, klargøring af grøntsager til bålmad, osv., hvor uderummet appellerer mere til de grovmotoriske aktiviteter såsom at løbe, cykle, klatre, rulle, krybe, kravle, balancere, osv.. Alt sammen aktiviteter, som giver børnene mulighed for at erfare verden med deres krop og gennem deres krop. Gennem kropslige erfaringer undersøger børnene: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Kan jeg mon også det og det? På den måde udvikles børnenes kropsidentitet via kropslige erfaringer i sociale samspil.
Medarbejderne har en bevidsthed omkring det at være kropslig formidler og hvilken vigtig betydning det har at være aktivt deltagende med børnene.
Vi har øje for, at børn med særlige behov kan inkluderes, og derfor arbejder vi også med begrebet ”den pædagogiske bagdør” her. Her skabes der mulighed for at tilgodese individuelle behov ved at justere på praksis. (Se under afsnittet omkring ”Børn i udsatte positioner”).

Natur, udeliv og science

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Der er arbejdet med Natur, udeliv og science på personalemøder fordelt over et år i hele medarbejdergruppen, og vha. vidensdeling og praksiserfaringer er der indarbejdet ny faglig viden omkring læreplanstemaet.
For at understøtte børns erfaringer, nysgerrighed og interesse for natur, udeliv og science samt udvikle en begyndende forståelse for bæredygtig udvikling, arbejder vi målrettet i perioder med et særligt fokus på natur.

Vi bruger uderummet hver dag året rundt i alt slags vejr. Legepladsen er indrettet, så børnene har mulighed for i deres leg at eksperimentere med sand, vand, undersøge buske og træer, se på bark, løfte sten og stammer for at finde smådyr og insekter, osv.. Børn og voksne har i fællesskab bygget insekthoteller på legepladsen, så børnene kan gå på opdagelse og følge med i dyrelivet på hotellet.
Vi bruger uderummets materialer alsidigt og udfordrende, så der skabes rum til fordybelse alene eller som en del af fællesskabet.

Det pædagogiske personale er nysgerrige på børnenes nysgerrighed, undren og optagethed og har fokus på at stille børnene åbne og produktive spørgsmål.

Målet er at understøtte nysgerrighed, fordybelse og erfaringsdannelse i og med naturen.

Vi har temauger med fokus på natur og små spireprojekter. Vi har f.eks. temaer om årets gang og om æbler/frugter (med fokus på hvor det kommer fra, og hvad det kan bruges til). Der laves f.eks. tegninger af æbler, æblegrød, brød med revet æble i og æblesaft.

I storebørnsgrupperne skabes der læringsmiljøer med et særligt fokus på det at være aktivt observerende og undersøgende på naturfænomener herunder små eksperimenter. Her opnår børnene erfaringer i at genkende og udtrykke sig om: årsag, virkning og sammenhæng, herunder udvikling af en begyndende matematisk opmærksomhed.

Vi samler skrald og taler om bæredygtighed. Vi har f.eks. på legepladsen et særligt hjørne, hvor kun storebørnsgrupperne har adgang. Børnene har døbt hjørnet ”Skolekøkkenet”, og det er bygget af genbrugsmaterialer og er fyldt op med gamle gryder og pander fra den lokale genbrugsbutik. Vi har haft dialoger om dét at kassere noget, og dét at andre måske kan få glæde af det; altså dialoger om at genbruge ting og materialer, så børnene får en begyndende forståelse for bæredygtighed.
Nå der samles skrald, snakker vi med børnene om hvilke ting, der skal i containeren. Når det ligger på jorden, kan ligge længe, det ser ikke godt ud, og dyr kan komme til at spise af det, hvilket kan være farligt for dem. Målet er at skabe en forståelse, erfaring og ansvarlighed i og med naturen.

Kultur, æstetik og fællesskab

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

I Børnehaven Bredstrupsgade arbejder vi med kultur, æstetik og fællesskab, når vi hvert år har fokus på husets mange traditioner, som er:

  • fastelavn
  • påske
  • fælles tur til havet
  • Sankt Hans
  • fælles OL i Helsted Børnehus for storebørnsgrupperne
  • forestilling på Randers egnsteater
  • forestilling I Cirkus Krone
  • juletraditioner med bagning af julekager der pyntes af husets børn
  • juledekorationer
  • lucia-optog
  • julegudstjenestekirkegang
  • bedsteforældredage
  • legepladsaften
  • legelørdage
  • temauger
  • storebørnsgrupper
  • forældrearrangementer/fællesspisning.

Vi fejrer fødselsdag og hejser flag for alle børn i børnehaven, når de fylder år. Vi fejrer hvert år børnehavens fødselsdag d. 26/5 med fællessang på legepladsen.

Vi fortæller eller læser for børnene, så de får oprigtige forklaringer på traditioner som fastelavn, påske, Sankt Hans og julen. Vi taler om forskellige kulturer, så børnene får kendskab til, at traditioner er og kan være forskellige alt efter, hvor man kommer fra. Vi lader børnene få indsigt i andre lande, mennesker og deres kulturer igennem bøger, maddage, besøg og evt. film.

Vi introducerer børnene for gamle sange, sanglege og gamle eventyr.
Der arbejdes med æstetiske og sanselige udtryksformer i lege med forskellige roller og udtryksformer, der kan få børnene til at møde nye sider af sig selv. Det kan f.eks. være oplevelsen i kroppen, når en historie bliver fortalt på en spændende eller lidt uhyggelig måde.

Børnene understøttes dagligt omkring det at indgå i fællesskabet. I mange af dagligdagens rutiner er det nødvendigt for børnene at kunne indgå i det store fællesskab. Det kan være, når der skal dækkes bord, holdes samling eller når børnene skal følges ad på en lang række på en tur. Her snakker og guider det pædagogiske personale børnene for at skabe forståelse og indblik i, hvordan man hensigtsmæssigt opfører sig for at gøre plads til alle. Læringsmiljøet sikrer, at børnene opnår erfaring, der kan forankre værdier, som kan fungere som rettesnor for at orientere sig og handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde, da det understøtter et forpligtende fællesskab.

Det er vigtigt, at vi er i stand til at møde børnene med en differentieret pædagogisk indsats, så alle - også børn i udsatte positioner - har mulighed for at få erfaringer med at udfolde sig og begå sig i samfundet. Vi gør brug af ekstra personaleressourcer i arbejdet med børn i udsatte positioner, hvis der opstår behov i arbejdet med at inkludere alle børn i fællesskabet.

Det er vigtigt for os, at børnene udvikler forståelse for egne værdier og respekt for andres. Vi har derfor fokus på, at børnene lærer at aflæse og forstå kropssprog og mimik for at understøtte børnenes forudsætninger for at forstå og respektere andre i fællesskabet

Evalueringskultur

Vi har frem til nu benyttet SMTTE-modellen i vores planlægnings- og evalueringsarbejde.

I forbindelse med implementeringen af Den nye styrkede læreplan har vi valgt at afprøve ”Tegn på læring 2”. EVAs materiale understøtter udviklingen af en faglig selvkritisk og reflekteret tilgang til planlægning og evaluering af den pædagogiske praksis hos det pædagogiske personale, hvilket er understøttende for udviklingen af en evalueringskultur i institutionen.
Planen er at efter afholdelse af pædagogisk dag i september 2021 vil vi fremadrettet gøre brug af materiale inspireret af ”Tegn på læring 2”.
Vi har i forvejen organiseret os med ugentlige stuemøder på hver stue, månedlige personalemøde med deltagelse af alle medarbejdere samt sparringsmøder hver fredag for alle pædagoger. På møderne er det muligt at arbejde med en systematisk og udviklende evalueringskultur, hvor løbende feedback af den pædagogiske praksis skal skabe udvikling af optimale læringsmiljøer for børnene. Altså læringsmiljøer hvor sammenhængen mellem alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse er i fokus.

Evalueringen af den pædagogiske læreplan bliver foretaget hvert andet år.

I den fremadrettede evaluering vil vi i hverdagen gøre brug af materiale inspireret af skema 1 og 2 fra ”Tegn på læring 2” som grundlag for vores evalueringskultur. Der vil hen over året blive opsamlet viden i skema 3 fra ”Tegn på læring 2”. Denne viden vil løbende blive drøftet i personalegruppen, og bestyrelsen vil løbende blive inddraget for både at få forældreperspektivet og for at give dem muligheden for at dele refleksive tanker.