Børnene afprøver, ser, hører, mærker og drager erfaringer på alle tidspunkter af dagen – og disse ting sker, uanset om vi har læreplaner eller ej. Via læreplanerne bliver denne læring mere bevidst for forældre og personale, og de voksnes guidning bliver mere bevidst og planlagt og dermed af højere kvalitet.
Vi ser på læring som en proces, der medfører en ændring af børnene i retning af øget viden og øget kompetence, som udvider muligheden for den enkeltes virke, selvbestemmelse og selvstændighed. Vi prioriterer, at børnene som udgangspunkt skal lære at lære. Det betyder f.eks., at et emnearbejde i daginstitutionen om indianere ikke har som hovedformål, at børnene lærer noget om indianere, men at børnene lærer at eksperimentere, undersøge, fordybe sig, modtage, give, lytte, kommunikere, samarbejde osv. At børnene så også lærer noget om indianere, er en god sidegevinst.
Læring har fire grundlæggende former
1. Læring på egen hånd
Barnet skal være aktiv i sin egen læringsproces, dvs. at det barn, der arbejder, handler eller afprøver, lærer noget. Et velfungerende barn er nysgerrigt og eksperimenterende og skal hele tiden afprøve ting og erfare, hvordan tingene fungerer i praksis. Dette kræver, at vi voksne støtter op om barnets initiativ, er lyttende og skaber nogle betingelser, hvor det er muligt at eksperimentere, f.eks. med vand på badeværelset.
2. Læring ved efterligning
Barnet betragter voksne og andre børn og efterligner det, der bliver gjort. F.eks. ser det nye barn i børnehaven, hvordan det større barn kommer op i et klatretræ. Det forsøges efterlignet, dog uden helt at være der endnu. Barnet kigger igen og spørger måske "Hvordan gør du det?", og lige pludselig er teknikken der via et fif fra det ældre barn, og en ny ting mestres. Dette betyder også, at det er vigtigt, at vi voksne er bevidste om vores funktion som rollemodeller. F.eks. hvis vi forsøger at lære børnene, at man skal tale pænt til hinanden, så er det vigtigt, at vi voksne også taler pænt og respektfuldt til hinanden. Vi kan ikke lære børnene noget, vi ikke selv praktiserer.
3. Læring i fællesskaber
Der foregår meget læring, når man skal indgå i fællesskaber; vente på tur, lytte, tage hensyn, se muligheder i de andres kunnen, kunne udtrykke egne behov osv. Legen spiller en meget stor rolle i denne læringsform. Legen er barnets vigtigste aktivitet og skal prioriteres meget højt. Det betyder, at der skal skabes gode legerum (læringsmiljøer), og at vi voksne skal tilgodese børnenes muligheder for at lege. Det betyder også, at de børn, der ikke kan indgå på en god måde i legene (og det kan man ikke, hvis man ikke har lært/prøvet det), skal hjælpes af voksne.
4. Læring gennem samtale
Barnet lærer hele tiden af det, vi voksne og andre børn fortæller dem. Der tilføres ny viden, normer (det må du/det må du ikke; sådan gør vi/sådan gør vi ikke), emnearbejder, højtlæsning og samtale om det, vi hører, ser og oplever. Det betyder, at vi voksne hele tiden skal være bevidste om at se og høre barnet, og at vi prioriterer nærværet og altid tager os tid til relationen/samtalen og har fokus på kvaliteten af denne.
Personalets rolle
Fælles for alle fire læringsformer og læring i det hele taget er, at det kræver engagerede voksne. Det er vigtigt, at vi begejstres, fordyber os og samler børnenes opmærksomhed. Vi understøtter, udfordrer og leder børnenes initiativ og interesser ind på de områder, der kræves for, at de kan udvikle de færdigheder og den viden, som er nødvendig for at tilpasse sig et fællesskab med andre. Vi tager os tid til at dele erfaringer, formidle meninger og udvide de temaer, børnene bringer op. Vi deltager i børnenes aktiviteter, vejleder og hjælper dem til at føre deres projekter ud i livet. Vi beskriver og forklarer det, de oplever, for på den måde at formidle og berige deres erfaringer og læring. Vi bevæger os hele tiden i en balancegang mellem at udfordre barnet inden for den nærmeste udviklingszone og bakke op om det, barnet allerede mestrer.